Wrong Dong

Kontakt os: klimax [a] klimax2009.org

KlimaCamp09 - Fra vision til virkelighed

Posted on: 27 December 2008
25 January, 2009
2:00 pmto5:00 pm

KlimaCamp09

Alternativ

COP15 kommer til Danmark. På det største og vigtigste klimatopmøde i verdenshistorien, vil de globale ledere sidde og forsvare og opretholde det system af frihandel, udnyttelse og forbrug, der forårsager klimaforandringerne i første omgang. Omringet af demonstranter, presset af videnskaben og på kanten af katastrofen, vil deres bedste forsvar være påstanden om, at der ikke findes noget alternativ til deres verdensorden. Men den 11.-19. juli vil vi leve det alternativ!

Vision

Ved en kyst nær København vil tusindvis af mennesker samles om et alternativ til klimaforandringer. Det bliver en uge med bæredygtighed, musik, kunst og kultur - forenet af drømmen om en anden verden. På over hundrede praktiske, politiske og inspirerende workshops vil vi dele erfaringer, bygge, lege og lære om klimaforandringer, og om hvad der kan gøres for at stoppe dem.

Handling

Vi har kun én planet. Vi har kun én chance. Det er nu, der skal handles, hvis vi skal undgå en global katastrofe. På KlimaCamp09 vil vi samarbejde med venner fra hele verden om at forberede en markant protest til COP15 topmødet. En protest, der viser, at verden ikke længere vil være gidsel i deres spil om penge og magt.

Åbenhed

KlimaCamp09 er en åben sommerlejr baseret på respekt for naturen og hinanden. Ligegyldigt hudfarve, køn eller seksualitet. Vi ønsker en camp med plads til alle. Selvom der skal være plads til fest og udfoldelse, ønsker vi at politik, kultur og klima tager plads frem for druk og stoffer man kan finde andre steder. Det er ikke vores vision, der skal blive til virkelighed. Det er din. Tag dine idéer, drømme og projekter med på lejren. Hvad end du spiller musik, optræder eller bygger både, er der plads til dine idéer på lejren. Organiser projekter på lejren med dine venner, eller kontakt os, hvis du vil have støtte eller hjælp til at gøre dine idéer til virkelighed.

Tag dine venner, drømme og idéer med til åbent stormøde i KlimaCamp09-processen:

Søndag d. 25. januar
Kl 14.00 i Folkets Hus
Stengade 50
2200 Nørrebro

www.camp09.dk

Mvh. Klimcamp gruppen

KlimaX blokerer Klima- og Energiministeriet

Posted on: 7 December 2008

Aktivister fra aktionsgruppen KlimaX har i dag blokeret indgangen til Klima- og Energiministeriet i København.  Døren til ministeriet blev lænket fast til en stor jordklode for at illustrere, at vi ikke kan ignorere Jorden.

“Foghs fine taler stemmer ikke overens med regeringens politik.” Udtaler Erik Storrud fra klimaX og fortsætter “Når to kraftværker går fra vedvarende energi til kul, er det jo et skridt i den helt forkerte retning. Regeringens politik om at favorisere kul og privatbilisme er katastrofalt for klimaet. Derfor er vi nødt til at gå på barrikaderne.”

KlimaX lover at fortsætte aktionerne frem til FN’s klimatopmøde i København 2009.

Bagefter deltog KlimaX i den internationale demonstration med Klimabevægelsen.


Glædelig Jul

Posted on: 3 December 2008

De dejlige aktivister fra PenguinArmy ønsker jer alle glædelig Jul.

KlimaX varmer op til topmødet!

Posted on: 30 November 2008

En gruppe friske aktivister kravlede i dag op på taget af Bella Centret i dag, for at markere 1. års dagen for FN’s klima topmøde; COP15 i 2007.

‘Vi kæver en solidarisk løsning på den globale klimakrise.’ Udtaler Sini Østergaard fra KlimaX. Og hun fortsætter ‘vi vil gøre politikerne opmærksomme på, at vi kræver konkrete ændringer i produktionen og hvilke energi kilder vi benytter os af. Hvis verdens ledere forsætter med at lege købmandsbutik og købe CO2 kvoter fra verdens fattigste, kan vi ikke se stiltiende på’.

Sideløbende barrikaderer en anden gruppe, iført hvide malerdragter, taget af Bella Centeret, som i november 2009 skal lægge hus til topmødet. Fra taget hænger et banner med budskabet; ‘Time is running out, take action now!’

‘Det er vigtigt at markere denne dag, og holde politikerne op på deres ansvar. Uret tikker, og tiden er løbet ud. Vi skal nu til at overskue konsekvenserne af vestens overforbrug. Det er decideret klamt at være vidne til!’ understreger Thor fra aktionsgruppen.

KlimaX arbejder lige nu på flere civilulydighedsaktioner, der har til formål at sætte klima på dagsordnen frem til selve topmødet i november 2009.

‘Politikerne skal ikke slippe af sted med en lappe løsning. Protesterne vil fortsætte frem til og under FN’s klimatopmøde 2009.’ Lover Sini Østergaard.

KlimaX

Klimax

Foghs Klimahykleri

Posted on: 18 November 2008

Fogh vil have mere miljø for pengene

- en kommentar til Foghs klima-kovending

Fogh vil se fremad og det er egentlig ikke så underligt. Hvis man kigger tilbage på hans regeringstid er det en lang gentagelse af den ene klimakatastrofe efter den anden. Trak statstøtten fra projekter der udviklede bæredygtig energi. Nedlagde videnskabelige institutioner der forskede i global opvarmning. Gav Bjørn Lomborg penge og lov til at bilde os alle sammen ind at klimaet i virkeligheden havde det fint. Tillod danmark at slå Europarekorden i CO2-udledning per indbygger. Bekæmpede bompenge i København. Så passivt til mens den offentlige trafik blev dyrere. Støtter Femern-broen der vil udlede mere CO2 med flere biler. Alt sammen imens han nu taler med flyvske ord om en bæredygtigt fremtid og grøn vækst alt imens han siger at han nu er blevet klogere.

Det er ikke så underligt at han ikke har lyst til at snakke om fortiden. Det er svært at have en mere CO2-sort fortid end vor kære statsminister. Men faktum er at Foghs aldrig har været, ikke er nu og aldrig vil blive en ven af klimaet.

Væksthus eller klimapolitik
Fogh vil have et grønt vækstsamfund hævet over partipolitik. Men væksten er ikke hævet over klimaet. I hans verden må man nemlig ikke gøre noget uden at tage sig betalt for det. Det der vil blive aftalt på klimatopmødet 2009 er regler for hvordan de rige lande vil kunne handle med deres forurening. Så kan de købe CO2-kvoter af de fattige lande. Ramme dem på produktionen så de bliver ved med at være fattige samtidig med at vi kan svine videre i vesten.

Forbrug planeten
Intet sted indrømmer Fogh at klimakrisen kun har et muligt udfald. At de der forbruger og sviner mest skal forbruge mindre. Verden har ikke brug for at vi bliver ved med at skubbe bolden og forureningen fra os. Vi er nød til at gå foran i vesten. Undvære at køre til arbejde når der går toge. Spare på strømmen. Lade være med at skifte vores plastikprodukter ud hver anden måned. Det er det Fogh ikke tør indrømme. Han er nemlig kun valgt for en periode af 4 år. Klimaet kommer bare desværre ikke til at ramme ham. De kommer til at ramme vores børn og børnebørn og påvirke livet på planeten tusindvis af år ud i fremtiden.

Tid til at se fremad

Som Fogh altid siger er inde til at se fremad. Men samtidig skal vi lære af historien så vi ikke begår de samme fejl igen. Foghs politik er årsagen til problemet. Hvis han havde haft mindre travlt med at hjælpe Bush med hans krige havde han måske opdaget at Bush-administrationen tilbageholdt vigtige videnskabelige rapporter. Hvis hans miljø-ministerium ikke havde den politik at lække “to gode nyheder samtidig med hver dårlig” i pressen havde danskerne måske fået klar besked for længe siden. Det er hans politik der er skyld i vi nu er så tæt på afgrunden. Videnskabsfolk andre lærde har vidst den har været gal i langt over 20 år. Kun takket være bevidst politisk manipulation fra magthavernes side er sandheden holdt tilbage.

Tag ansvar - vælg klimaet!

Grøn vækst er ikke svaret. Det er regeringens og politikernes måde at bevare deres rigdom mens de opretholder maskaraden om at de gør noget for klimaet. Fogh tillader i disse tider DONG-Energy at omstille to kulkraftværker til at fyre med kul. Det gør ikke vores forbrydelser bedre at vi kan sælge forurening til den tredie verden. Vi vil ikke bare have mere miljø for pengene som han så stolt lover. Vi vil have miljø over penge! Klimaet er vigtigere end profit og vækst. Noget Fogh aldrig vil forstå. Foghs politik skal ud hvis klimaet skal ind.

KlimaX2009.org